! This version of Internet Explorer is not supported anymore !

We recommend to visit our website with another browser (Microsoft Edge, Chrome, Firefox, ...)

FA-assistent Premium løser en vigtig opgave for os

Hos Kemp & Lauritzen i Aarhus anvendes onlineværktøjet Niko FA-assistent Premium til at planlægge og udføre funktionsafprøvning på flere projekter i kommunen. Magnus Karlsson er blevet ekspertbruger af værktøjet, som hjælper ham i sit arbejde på flere områder.

På Kemp & Lauritzens kontor i Aarhus er serviceleder Magnus Karlsson blevet ekspertbruger i Nikos onlineværktøj FA-assistent Premium, som han bruger til funktionsafprøvning af belysningsanlæg i både store og små projekter.

Det var egentligt et tilfælde, at Magnus Karlsson blev Kemp & Lauritzens go-to-person, når det drejer sig om funktionsafprøvning (FA) af belysningsanlæg.

”Jeg er typen, der godt kan lide at involvere mig i alt, så da der kom en medarbejder fra Niko og viste os Niko FA-assistent, endte det med, at jeg blev eksperten i at bruge værktøjet hos os,” fortæller Magnus Karlsson, der sidder som serviceleder i Kemp & Lauritzen Aarhus.

Og den rolle gør ham bestemt ingenting.

”Jeg er virkelig glad for det. FA-assistenten løser en opgave, som vi skal have lavet, så det er vigtigt, at det bare fungerer. Og det gode ved værktøjet er, at det er super simpelt at bruge, når du først har prøvet det et par gange,” forklarer han.



Før Kemp & Lauritzen fik fingrene i Niko FA-assistent Premium, forsøgte Magnus Karlsson at sætte sig ind i kravene til den nye funktionsafprøvning i Bygningsreglementet BR18 – og endte med et 50 siders dokument med diverse definitioner.

”FA-assistenten gør det meget nemmere. Her klikker jeg rundt, sætter en plantegning ind, og så ved programmet præcist, hvilket regelsæt der skal i brug. Det sparer meget tid, ”forklarer han.

Kemp & Lauritzen har haft FA-assistent Premium i snart to år, hvor Magnus Karlsson har brugt det til at planlægge og udføre funktionsafprøvning på en lang række projekter i Aarhus. Lige så snart de får et projekt ind med belysning, kommer kollegaerne til ham, og så får de hurtigt sat projektet op i FA-assistenten.

”Jeg tager altid udgangspunkt i lysberegningerne, og når jeg har planlagt målepunkterne, deler jeg det via FA-assistent Premium med vores el-installatører, som så kan tage ud og udføre testene i bygningen. Det fungerer virkelig godt på den måde,” forklarer han.

Projektkonsulent Ronnie Svenson fra Niko Danmark har været Kemp & Lauritzens kontakt, og han er glad for, at Magnus Karlsson har taget så godt imod det nye værktøj.

”Som Premium-bruger af Niko FA-assistent bliver du guidet gennem hele forløbet af programmet – både i forhold til udvælgelse af lokaler, hvilke krav og test, der er, samt hvordan selve funktionsafprøvningen skal udføres. På den måde sikrer Premium, at FA’en bliver korrekt gennemført hver gang,” fortæller Ronnie Svenson.

BR18 OG FUNKTIONSAFPRØVNING (FA)


Inden et nybyggeri må tages i brug, skal der udføres en funktionsafprøvning (FA) af de tekniske installationer – herunder belysningsanlæg. Det er et krav i Bygningsreglementet BR18 for at sikre, at bygningen er sund og bæredygtig og opfylder energirelaterede krav.

OM FA-ASSISTENT PREMIUM


FA-assistenten er som udgangspunkt et gratis værktøj, men opgraderer du til Premium, får du endnu flere fordele. Læs mere om FA-assistenten her