For et år siden kunne den unge iværksætter Meyer, for første gang, træde ind i sin nyopførte arkitektvilla og se resultatet af det et år lange byggeprojekt. Helt fra projektets opstart blev boligautomatisering prioriteret højt - og det kan både ses og mærkes i den nye arkitektvilla på 250 m² med 60 m² integreret garage, der emmer af kvalitet, komfort og atmosfære.
Idéen til at bygge egen villa opstod for to år siden, da den unge iværksætter gerne ville flytte tættere på sin familie og samtidig havde et brændende ønske om, at bygge et nyt hus helt fra bunden. Her blev intelligent lysstyring og boligautomatisering allerede planlagt i begyndelse af byggeprojektet.
Det rette valg til fremtidens bolig
For Meyer var det vigtigt at bygge en moderne og fremtidssikret villa med et økosystem, der ikke er forældet efter en årrække, men som derimod kan tilpasses mange år frem. Derudover havde han også mange idéer og krav til sit nye hjem i forhold til el- og lysstyring, som han søgte kyndig vejledning til at få indfriet. Det førte til dialog med en elektriker, der introducerede og anbefalede Niko Home Control, som den komplette løsning til at opfylde de ønsker Meyer havde fremlagt ham.
Efter elektrikerens anbefaling tog Meyer sagen i egen hånd, og undersøgte udførligt diverse udbydere og muligheder inden for boligautomatiseringssystemer. Systemets kombination af design, fleksibilitet og brugervenlighed gjorde udfaldet for den unge iværksætter - og valget faldt endeligt på Niko.
Meyer
Elegante designs og fleksible muligheder
Fleksibilitet er et unikt kendetegn for boligautomatiseringssystemet Niko Home Control fra Niko. Blandt andet fås sortimentet af afbrydere og stikkontakter i et væld af materialer og farver, der kan matche enhver boligstil. Valget af design var dog simpelt for Meyer - det skulle strømlines boligen. På trods af, at han i den indledende fase så sig varm på designet i træ, faldt valget i sidste ende på det hvide design til boligens afbrydermateriel og stikkontakter.
Fleksibilitet i Niko Home Control
Foruden de mange udskiftelige designs, er der også stor fleksibilitet i Niko Home Control fra Niko. Ikke alene kan hardwaren udskiftes - der er også mulighed for løbende at udvide systemet uden nødvendigvis at installere fuld boligautomatisering fra dag et. Samtidig er der også stor fleksibilitet i valget af integrationer med andre brands. I den nye arkitektvilla har ejeren valgt flere partnersystemer til Niko Home Control, heriblandt robotplæneklipperen fra Husqvarna og robotstøvsugeren fra iRobot. Desuden er både Google Nest, Phillips Hue og Somfy, der styrer både projektor og gardiner også integreret i villaen.
Intuitiv betjening samlet i en central platform
Ved at samle alle boligens installationer i en central platform med Niko Home Control og Digital black, får man komplet kontrol med en samlet styring - og det har flere fordele.
Fuld kontrol selv når du ikke er hjemme
På trods af, at Meyer har svært ved at vælge en favorit blandt de mange betjeningsmuligheder og scenariestyringer, så er han yderst begejstret for appen og dørkommunikationen fra Niko.
Meyer
Elegante designs og fleksible muligheder
Mange af Niko Home Control funktionerne er helt unikke, mens andre funktioner også udbydes andetsteds. Hertil fortæller Meyer, at han tidligere har haft andre dørkommunikationsløsninger installeret fra andre udbydere: "Jeg har haft andre produkter, hvor der ofte har været 30 sekunders forsinkelse på dørtelefonen.
Det er aldrig sket med dørkommunikationsløsningen fra Niko - den virker hver eneste gang", konstaterer han.
Nutid og fremtid
At det endelige valg faldt på Niko var ikke en tilfældighed for Meyer, der beretter at både design, pålidelighed, fleksibilitet og det fremtidssikre aspekt var af afgørende karakter. I takt med at de sidste detaljer bliver færdiggjort i den smukke arkitektvilla, bliver der også installeret yderligere styringer.
"Hele huset er Niko - så simpelt er det faktisk. Jeg har næsten installeret hele produktlinjen på nær energistyringen. Vi mangler endnu at installere styring af garageporten og ovenlysvinduerne, men det er med i planen for boligautomatiseringen", beretter Meyer.
Energistyring er en af de mange integrationsmuligheder, der både kan måle boligens el, gas- og vandforbrug, samt energiproduktion såfremt boligen har solpaneler installeret. Denne funktion hjælper til at optimere energieffektiviteten og derved spare på energien.
"Energistyring er rigtig smart, for her kan du programmere den til automatisk at rulle gardinerne for, hvis det bliver for varmt. Det er en funktion jeg også gerne vil have på sigt, fortæller ejeren afslutningsvist".
Oplev selv Nikos produkter
Besøg vores showroom og oplev fordelene ved boligautomatisering.
Dit hjem fungerer bedre medd Niko Home control.
Find en forhandler
Nikos produkter forhandles på en lang række salgssteder