En ny generation med en ladekapacitet på ikke mindre end 3,5 A
Sint-Niklaas, Belgien – På byggemessen Batibouw 2017 lancerer Niko en helt ny intelligent USB-oplader, som er den mest effektive oplader på markedet. Denne USB-oplader, som kan planforsænkes, tilbyder ikke blot en flot og bekvem løsning på de mange opladere i hjemmet; takket være ladekapaciteten på 3,5 A kan der oplades 2 enheder samtidig for fuld kraft.
Installatøren drager også fordel af denne nye generation af intelligente USB-opladere. Opladeren kan nemlig installeres lige så let og hurtigt som en stikkontakt og kan sluttes til samme kredsløb. USB-opladeren suppleres med en dækramme fra Niko Pure, Niko Intense eller Niko Original serien, så den passer perfekt sammen med alle de andre afbrydere i hjemmet.
Ud over at alle USB-enheder kan oplades hurtigt og effektivt ét sted, er den nye oplader også intelligent. Den opfører sig, som om den er enhedens "originale" oplader. USB-opladeren registrerer, hvilken enhed der er tilsluttet, og går i gang med at oplade den på den hurtigst mulige måde.