Trådløs betjening - Hvad er Niko lysdæmpernes maksimale RF-rækkevidde?
Niko Bluetooth® lysdæmperen (360-21001), der typisk anvendes i rum, har en maksimal indendørs RF-rækkevidde på op til 10 meter. EnOcean® og KNX® lysdæmperne (360-11001 og 360-31001), der typisk anvendes i bygninger, har en maksimal indendørs RF-rækkevidde på op til 30 meter.
Vær dog opmærksom på, at den maksimale RF-rækkevidde afhænger af den dæmpning, radiobølgerne møder. Følgende fktorer er vigtige at tage hensyn til i planlægningsfasen, når du installerer Niko lysdæmpere.
- Bygningens eller rummets størrelse. Undgå smalle rum med tykke vægge. Vær opmærksom på såkaldte "døde punkter" forårsaget af radiorefleksioner fra nærliggende ledende materialer, store forhindringer og hjørner.
- De anvendte materialer i bygningen eller rummet. Eksempel: Metaloverflader eller folie, gulvvarme og armeringsjern i beton dæmper radiobølger i højere grad end gips-, træ- og murstensvægge.
- Lysdæmperens placering. Undgå at montere lysdæmperen på samme væg som modtageren, placer ikke dæmperen tæt på gulvet, på en metalplade, på en fugtig overflade eller i fugtige omgivelser.
- Kilderne til interferens: Hold sikker afstand til magneter, jernkerne materialer, RF-transmittere, som fx DECT-telefoner og mobiltelefoner.
Se flere informationer om Niko lysdæmpere i online brugsvejledningerne.
Vær opmærksom på, at nogle intelligente belysningssystemer, som Casambi® eller Xicato® systemer, kan konfigureres som en netbaseret arkitektur. Dette betyder, at du kan betjene modtagere på større afstand end den oprindelige maksimale punkt-til-punkt RF-rækkevidde.